Opslagstavlen
 

Vi er kommet ud af 2010 med et fint resultat; endnu en gang har vi slået vores egen rekord. Statistikken for 2009, som vi lige har modtaget, viser, at Ullerslev Røde Kors' genbrugsbutik er den af RKs butikker, der har givet det største overskud.

Vi har mange aktiviteter i gang.:
Besøgsvenner til ensomme mennesker.

"Nørklere", hvor en gruppe samles og fremstiller tøj til børn i verdens fattigste lande. Det er blevet til mange tusinde stykker gennem årene.

 

Genbrugsbutik,  hvor vi sælger  "møbler, tøj, ting og sager". Vi er den DRK-genbrugsbutik, der har det største overskud på driften. I de 10 år, vi har eksisteret, har vi samlet mere end 4 mio. kr. ind til Røde Kors-arbejdet.

Førstehjælpskursus. I april/maj afvikler vi to førstehjælpskurser for alle interesserede. Det første, der som dem begge er gratis, var fuldtegnet allerede efter en uge, mens der vist stadig er enkelte pladser på det seneste (maj). Interessen er så stor, at vi nok bør overveje at gentage det til efteråret. Interesserede kan henvende sig i butikken, telefon 6535 3866.

 
 Vi kan altid finde plads til flere, som har lyst til at gøre en indsats for nødstedte mennesker. Har du lyst til at være med, så henvend dig i butikken (tlf. 6535 3866) eller til formanden Erik Feldthaus, tlf. 2334 5059.

Ullerslev, den 1. april 2011.

webmaster